Mikrodosering og ADHD – Hvad nu hvis det ikke handler om dopaminmangel?
"Du har ADHD fordi din hjerne mangler dopamin."
Men hvad hvis det ikke er hele historien? Hvad hvis din følsomhed, uro og tankestrømme ikke er en fejl – men en besked, der har brug for et andet sprog?
Den forsimplede dopamin-forklaring
I mange år har den mest udbredte forklaring på ADHD været, at hjernen mangler dopamin. Det er den forklaring, der bruges til at forstå, hvorfor centralstimulerende medicin (som Ritalin og Elvanse) "virker".
Men nyere forskning – fx publiceret i Neuroscience & Biobehavioral Reviews – viser, at det ikke så meget handler om mængden af dopamin, men om reguleringen og balancen i nervesystemet.
Og endnu vigtigere: ADHD er ikke bare en kemisk tilstand – det er en kompleks sammensætning af neurologi, sensitivitet, opvækst og omgivelser.
Det er ikke dig, der er forkert. Det er systemet, der er for snævert til at rumme din rytme.
Hjernen kan formes – og du kan støtte den
Et af de vigtigste begreber, vi har i dag, er neuroplasticitet. Det betyder, at din hjerne ikke er født fastlåst. Den forandrer sig hele tiden. Og med de rette input – tryghed, nysgerrighed, struktur og bevidst opmærksomhed – kan hjernen lære nye strategier og mønstre.
For eksempel ændrer hjernen fysisk struktur, når du lærer at spille et instrument eller mediterer dagligt. Det samme gælder, når du begynder at skabe nye relationer, bevæge dig mere eller ændre dine reaktionsmønstre.
Mikrodosering og ADHD bliver i stigende grad udforsket som en praksis, der kan åbne for netop det:
Øget mental fleksibilitet
Større kropsbevidsthed
Forstærket refleksion og kontakt
Især for mennesker med ADHD kan det føles som at finde tilbage til en rytme, hvor nervesystemet ikke er i konstant alarmtilstand.
Emotionel regulering – nøglen til et roligere nervesystem
Mange voksne med ADHD oplever store følelsessvingninger, overstimulering og udfordringer med grænser. Det handler ikke om at "tænke sig om" – men om, at nervesystemet hurtigt bliver overbelastet.
Her er emotionel regulering en central vej til balance. Mikrodosering kan støtte denne proces, men det kræver konkrete praksisser:
Pauser og rytme
Skab mikropauser i hverdagen: 30 sekunder, hvor du trækker vejret dybt, mærker kroppen eller ser ud ad vinduet uden mål.
Kroppen bestemmer tempoet
Kropsscanning og mindful bevægelse hjælper med at bringe opmærksomheden hjem. Når kroppen får lov at lede, bliver tanker mere stille.
Fra opgave til behov
ADHD-hjernen er ofte fanget i "gøren". Men hvad har du brug for lige nu? Når du begynder at stille dét spørgsmål, begynder noget nyt.
Når mikrodosering og emotionel regulering går hånd i hånd, kan det skabe et indre skift: fra kamp til kontakt. Fra selvkritik til selvforståelse.
Mikrodosering og ADHD – hvad siger forskningen?
Selvom der stadig er behov for flere kliniske studier, peger observationelle data og anekdotiske rapporter på, at mikrodosering af psilocybin, lion's mane eller LSD kan:
Forbedre opmærksomhed og koncentration
Reducere impulsivitet og tankemylder
Øge oplevelsen af flow og kreativitet
Et studie af Polito & Stevenson (2019) viste fx, at mikrodosering kunne forbedre opmærksomhed og humør uden eufori. Andre studier peger på, at mikrodosering kan støtte neuroplasticitet, hvilket er centralt for forandring hos voksne med ADHD.
Mikrodosering er ikke en erstatning for medicin eller terapi. Men det kan være et kompas. Et redskab til at genskabe relationen til kroppen, til behovene og til det langsomme tempo, som mange med ADHD aldrig har fået lov til at lande i.
Spejler det her dig?
Måske har du levet et helt liv i kamp. Mod uro. Mod "for meget". Mod kaos i hovedet.
Mikrodosering handler ikke om at gøre dig til en anden. Det handler om at finde hjem i den, du allerede er. Og skabe en vej, hvor du kan møde verden på dine egne vilkår.
Du er ikke i stykker. Du er sansende. Og det er der styrke i.
