Hvis du lever med PMDD, kender du det: Hver måned forsvinder du i dage eller uger. Humøret styrtdykker, tankerne bliver mørke, og verden føles pludselig for høj, for skarp og for tæt på. Og så – næsten som et trylleslag – letter det, når menstruationen begynder. Du ser tilbage på de sidste dage og forstår ikke, hvordan du kunne have det sådan. Indtil det sker igen. PMDD er ikke bare slem PMS. Og du er ikke for følsom. Du har et nervesystem, der reagerer usædvanligt stærkt på helt normale hormonelle skift – og det fortjener at blive taget alvorligt.
I denne artikel ser vi på, hvad der faktisk sker i kroppen ved PMDD, hvorfor det kan ramme ekstra hårdt, hvis du også er autistisk, hvad der har dokumenteret effekt – og hvad vi ved (og ikke ved) om mikrodosering i den sammenhæng.
PMDD er ikke bare slem PMS
PMDD står for præmenstruel dysforisk lidelse. Det er en anerkendt diagnose, som efter de fleste opgørelser rammer omkring 3–8 % af dem, der menstruerer. Symptomerne kommer i den sidste del af cyklussen – lutealfasen, efter ægløsning – og forsvinder typisk inden for få dage efter, at blødningen er begyndt.
Hvor PMS kan give irritabilitet, træthed og ømme bryster, kan PMDD føles som en eksistentiel krise:
- dyb tristhed, håbløshed eller selvhad
- angst, indre uro og en følelse af at være på kanten
- intens vrede eller irritabilitet, der føles fremmed
- følelsesmæssig ustabilitet og overvældelse
- søvnproblemer, udmattelse og koncentrationsbesvær
- kropslige symptomer som smerter, oppustethed og sanseoverbelastning
For nogle bliver det så mørkt, at tanker om selvmord melder sig. Det er en af grundene til, at PMDD skal tages alvorligt – og ikke affejes som "hormoner". Har du tanker om selvmord, så ring til Livslinien på 70 201 201, kontakt din læge, eller ring 1813 eller 112, hvis det er akut. Du behøver ikke vente, til det går over.
Det er ikke hormonerne, der er forkerte – det er følsomheden
Her er noget, der overrasker mange: Kvinder med PMDD har typisk ikke unormale hormonniveauer. Deres østrogen og progesteron svinger stort set som alle andres. Forskellen ligger i, hvordan hjernen reagerer på svingningerne.
Det blev tydeligt i et klassisk forsøg fra 1998, hvor forskere slukkede for kvindernes naturlige hormoncyklus med medicin. Hos kvinder med svær PMS forsvandt symptomerne. Da forskerne så tilførte helt normale mængder østrogen eller progesteron igen, kom symptomerne tilbage – men kun hos dem, der havde PMS i forvejen. Hos de andre skete der ingenting.
Pointen er: Det er ikke for meget eller for lidt hormon. Det er en særlig følsomhed i nervesystemet.
Når bremsen virker omvendt
Efter ægløsning stiger progesteron. Kroppen omdanner en del af det til allopregnanolon – et stof, der virker på hjernens GABA-system. GABA er nervesystemets vigtigste bremse: Det dæmper uro, slukker for tankemylder og gør det lettere at sove. Hos de fleste har allopregnanolon derfor en beroligende effekt.
Men svensk forskning fra blandt andet Torbjörn Bäckström og kollegaer i Uppsala peger på, at det hos nogle kvinder er anderledes. Hos dem kan allopregnanolon have en paradoksal effekt: I stedet for ro kommer uro, irritabilitet og et mere sårbart humør. Det er som at træde på bremsen og mærke bilen accelerere.
Oveni kommer stresssystemet. Et nervesystem, der i forvejen er presset, har mindre at stå imod med, når lutealfasen sætter ind. Derfor oplever mange, at PMDD er værre i perioder med stress, dårlig søvn eller store livsforandringer.
Hvorfor det kan ramme hårdere, når du er autistisk
Mange autistiske kvinder beskriver PMDD som en dobbelt storm: det hormonelle vejrskifte og et nervesystem, der allerede mærker alting skarpere. Lyd, lys, berøring og sociale krav, der i forvejen kræver energi, bliver i lutealfasen næsten umulige.
Hvad siger forskningen? Ærligt talt er den uklar. Et hollandsk studie (Groenman m.fl.) fandt, at 14,3 % af de autistiske kvinder opfyldte kriterierne for PMDD mod 9,5 % af de ikke-autistiske – men forskellen var ikke statistisk sikker. Andre, mindre studier har fundet langt højere tal. Det, vi kan sige, er, at PMDD er værd at have i tankerne, hvis du er autistisk og oplever, at din cyklus vælter dig.
For nogle kommer hypermobilitet eller Ehlers-Danlos oveni, hvor kroppen i forvejen arbejder hårdere for at holde sammen på sig selv. Det kan du læse mere om i Autisme, Ehlers-Danlos og kronisk smerte.
Hvad der har dokumenteret effekt
Før vi taler om mikrodosering, er det vigtigt at sige højt: Der findes behandling af PMDD, som virker for mange. Hvis du ikke har talt med din læge, så start dér.
- Få det dokumenteret. Før dagbog over dine symptomer gennem to-tre cyklusser. Det er det, lægen bruger til at stille diagnosen – og det giver dig selv et overblik, så du kan se, at det ikke er "dig", men et mønster.
- Tal med lægen om behandling. Visse antidepressiva (SSRI) har god dokumentation ved PMDD og virker ofte hurtigere her end ved depression. Visse former for hormonbehandling kan også hjælpe.
- Støt nervesystemet i lutealfasen. Regelmæssige måltider, mindre alkohol og koffein, beskyttet søvn og færre sociale krav i de svære dage. Ikke som en kur, men som et sikkerhedsnet.
- Planlæg efter din cyklus. Læg de store møder, svære samtaler og krævende opgaver i de gode uger, hvis du kan. Det er ikke at give op. Det er at arbejde med din krop i stedet for imod den.
- Fortæl dine nærmeste om det. Når de ved, hvad der sker, kan de støtte dig i stedet for at tage det personligt.
Psilocybin og rød fluesvamp: hvad ved vi – og hvad ved vi ikke?
Lad mig være helt klar: Der findes ingen kliniske studier af mikrodosering ved PMDD. Det, der findes, er erfaringer og hypoteser. Og dem vil jeg gerne beskrive ærligt – uden at love noget.
Psilocybin og de mørke fortællinger
Psilocybin virker på hjernens serotoninsystem. Forskning i større doser med terapeutisk støtte har vist lovende resultater ved depression, og mange beskriver, at psilocybin kan løsne fastlåste tankemønstre. Nogle med cykliske humørsvingninger fortæller, at mikrodosering gør det lettere at se de mørke tanker som noget, der kommer og går – i stedet for at drukne i dem.
Men placebokontrollerede studier af mikrodosering finder generelt små forskelle til placebo, og ingen har undersøgt PMDD specifikt. Læs mere om det i Er det bare placebo?
Muscimol og GABA-bremsen
Rød fluesvamp indeholder muscimol, som binder sig direkte til de samme GABA-receptorer, som kroppens egen bremse bruger. Nogle beskriver en kropslig ro, mindre sanseoverbelastning og lettere søvn.
Det har fået nogle til at foreslå, at muscimol kunne give noget af den ro, som allopregnanolon ikke giver ved PMDD. Det er en interessant hypotese – men også en kompliceret én. For problemet ved PMDD ser jo netop ud til at være, at GABA-systemet reagerer anderledes end forventet. Vi ved simpelthen ikke, hvordan et stof, der virker direkte på GABA, påvirker en hjerne med den følsomhed. Rød fluesvamp er desuden giftig i større mængder. Læs mere i Mikrodosering med rød fluesvamp.
Det ærlige billede er altså: lovende erfaringer, ingen dokumentation og masser af ubesvarede spørgsmål. Mikrodosering er ikke et alternativ til behandling ved PMDD. Hvis du undersøger det, så gør det som et supplement – og med nogen ved din side.
Vil du undersøge mikrodosering med en tryg ramme og følge dine oplevelser hen over cyklussen? I vores 10-ugers mikrodoseringsforløb har du en psykoterapeut ved din side hele vejen.
Min terapeutiske pointe: Du er ikke to forskellige mennesker
Noget af det, der gør PMDD så hårdt, er ikke kun symptomerne. Det er skammen bagefter. Følelsen af at have sagt ting, man ikke mente. At have trukket sig fra dem, man elsker. At være "hende den ustabile". Mange beskriver det, som om de lever med to personligheder, og at den ene konstant må rydde op efter den anden.
Det, jeg gerne vil sige til dig, er: Det er den samme dig. Et menneske med et nervesystem, der er ekstra følsomt over for hormonelle skift – og som derfor har ekstra brug for omsorg i bestemte uger. Når du begynder at se det som et mønster i stedet for en karakterbrist, sker der noget. Skammen får mindre at holde fast i.
I mit arbejde handler det derfor meget om at lære at mærke de tidlige signaler i kroppen, før stormen tager over. At møde den sårbare uge med forberedelse i stedet for overraskelse. Og at integrere de erfaringer, man gør sig – så de ikke bare bliver noget, man overlever, men noget, man lærer af. Vil du forstå mere om, hvordan hormoner og humør spiller sammen gennem hele cyklussen, så læs Mikrodosering og dine hormoner.
Din krop beder ikke om viljestyrke – den beder om støtte
PMDD er ikke en svaghed, en overreaktion eller noget, du bare skal tage dig sammen til. Det er biologi: hormoner, receptorer og et nervesystem, der reagerer på sin egen måde. Forskningen er i gang med at forstå det bedre, og der findes behandling, der virker for mange.
Og samtidig er der plads til at undersøge, hvad der ellers kan støtte dig – kroppen, rytmen, relationerne og måske, hvis du vælger det, en nænsom udforskning af mikrodosering med en professionel ved din side.
Du er ikke forkert. Og du behøver ikke stå alene i stormen.
Kilder
- Schmidt m.fl. (1998): Differential behavioral effects of gonadal steroids in women with and in those without premenstrual syndrome, New England Journal of Medicine.
- Halbreich, U. m.fl. (2003): The prevalence, impairment, impact, and burden of premenstrual dysphoric disorder (PMS/PMDD), Psychoneuroendocrinology.
- Bäckström m.fl. (2011): Paradoxical effects of GABA-A modulators may explain sex steroid induced negative mood symptoms in some persons, Neuroscience.
- Groenman m.fl. (2022): Menstruation and menopause in autistic adults: Periods of importance?, Autism.
