Når et dansk universitet udsender en pressemeddelelse med overskriften "Små doser svampe kan have gavnlig effekt på psykiske lidelser", så går det stærkt. Artiklen bliver delt, overskriften bliver kortere for hver gang, og til sidst står der bare "Forskning: mikrodosering virker". Men hvad viste studiet fra Syddansk Universitet egentlig? Og hvad viste det ikke? Lad os tage det roligt og ordentligt – for det er faktisk mere interessant end overskriften.
Hvad gjorde forskerne?
Studiet blev ledet af lektor Mikael Palner og ph.d.-studerende Kat Kiilerich fra Forskningsenheden for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på SDU og blev offentliggjort i oktober 2023 i tidsskriftet Molecular Psychiatry, der udgives af Nature-forlaget.
Forskerne gav rotter gentagne, meget lave doser psilocybin over nogle uger. Doserne var så lave, at dyrene ikke viste tegn på en psykedelisk påvirkning – altså det, vi i menneskeverdenen kalder mikrodosering. Derefter undersøgte de dyrenes adfærd, og hvad der skete i hjernen.
Psilocybin er det aktive stof i en række svampearter, blandt andet den danske spids nøgenhat. I kroppen omdannes det til psilocin, som især virker på hjernens serotoninreceptorer.
Fire fund, der er værd at kende
- Mere modstandskraft over for stress. Rotter, der fik gentagne injektioner uden psilocybin, mistede noget af deres lyst til sukkervand – et klassisk tegn på stress og nedsat glæde hos dyr. Det skete ikke hos de rotter, der fik psilocybin.
- Mindre tvangspræget adfærd. De mikrodoserede rotter havde færre episoder med tvangspræget pelspleje – en adfærd, man bruger som model for tvangsmæssige handlinger.
- Ingen tegn på bivirkninger eller tilvænning. Dyrene blev ikke mere angste, mistede ikke glæden og bevægede sig ikke anderledes. Og effekten af stoffet så ikke ud til at aftage ved gentagelse.
- Forandringer omkring thalamus. Forskerne fandt tegn på flere forbindelser til et bestemt område i thalamus, mens de ikke så forandringer i andre områder, de undersøgte.
Det er de fund, der fik pressemeddelelsen til at tale om, at resultaterne måske kan være med til at forklare, hvorfor så mange mennesker fortæller om positive oplevelser med små doser.
Thalamus: hjernens dørmand
Thalamus er en lille struktur dybt inde i hjernen, og den er undervurderet. Man kan tænke på den som en dørmand eller et filter. Den er med til at afgøre, hvilke sanseindtryk, tanker og bekymringer der får lov at komme ind i bevidstheden – og hvilke der bliver ved døren.
Det specifikke område, SDU-forskerne fandt forandringer i, er blandt andet koblet til, hvordan hjernen reagerer på stress og trusler, og til motivation. Det er derfor, fundet er spændende. Hvis du nogensinde har haft 47 bekymringer i gang på én gang og ikke kunne få dem til at holde op, så ved du, hvor meget et velfungerende filter er værd.
Men – og det er et stort men – forskerne kortlagde ikke præcis, hvor forbindelserne kom fra, eller hvad de betyder for dyrenes oplevelse. Det er en ledetråd. Ikke en forklaring.
Hvad studiet ikke kan sige
Det her er den del, der som regel forsvinder, når nyheden bliver delt. Så lad os give den plads:
- Det er rotter, ikke mennesker. Rotter har ikke stress over deadlines, skilsmisser eller deres egen indre kritiker. Dyremodeller er værdifulde, men de kan ikke direkte oversættes til menneskeliv.
- Kun hanrotter. Studiet så ikke på hunner, så vi ved intet om eventuelle kønsforskelle. Det nævner forskerne selv som noget, der skal undersøges.
- Effekten varede ikke ved. Modstandskraften over for stress sås, mens dyrene fik psilocybin, og ser ikke ud til at have holdt, efter de stoppede.
- Placebo findes ikke hos rotter – men det gør det hos os. Placebokontrollerede studier af mikrodosering i mennesker har indtil videre givet blandede resultater, og forventning ser ud til at spille en stor rolle.
Det betyder ikke, at studiet er ligegyldigt. Tværtimod. Det er solid grundforskning, der viser, at gentagne små doser sætter målbare spor i hjernen hos dyr – uden tegn på skadelige effekter i den periode. Det er vigtig viden. Den er bare ikke det samme som "mikrodosering virker mod stress". Hvis du vil dykke ned i placebospørgsmålet, så læs Er det bare placebo? Mikrodosering og videnskabelig integritet.
Forskning er ét spor – din egen erfaring er et andet. På onlinekurset Lær at mikrodosere lærer du at arbejde struktureret med intention, logbog og integration, så du kan skelne forventning fra forandring.
Fra Fadiman til forskningslaboratoriet
Mikrodosering er ikke opfundet i Silicon Valley, selvom det ofte bliver fortalt sådan. Den moderne interesse tog for alvor fart, da den amerikanske psykolog James Fadiman i 2011 udgav The Psychedelic Explorer's Guide og begyndte at indsamle selvrapporterede erfaringer fra mennesker, der eksperimenterede med små doser.
Derefter blev mikrodosering et fænomen i tech-miljøerne, hvor det blev solgt som en slags hjerne-turbo til fokus og kreativitet. I dag er billedet heldigvis bredere. Interessen handler mindre om at præstere mere og mere om trivsel, følelsesmæssig balance og et nervesystem, der kan finde ro.
Og forskningen er fulgt med. Fra spørgeskemaer og selvrapporter over placebokontrollerede forsøg i mennesker til grundforskning i dyr som SDU's. Hvert spor kan noget forskelligt, og ingen af dem kan stå alene. Forskellen på små og store doser kan du læse mere om i Mikrodosering vs. makrodosering: hvad er forskellen?
Min terapeutiske pointe: Modstandskraft er ikke at kunne holde til mere
Ordet resiliens – modstandskraft – er blevet et modeord. Og jeg bliver lidt nervøs, når jeg ser det koblet til mikrodosering. For der er en risiko for, at det bliver til endnu en måde at optimere sig selv på. "Hvis jeg bare mikrodoserer, kan jeg klare endnu mere pres."
Det er ikke dét, modstandskraft er. Ægte modstandskraft er ikke evnen til at holde til mere. Det er evnen til at komme tilbage. Til at mærke, at noget er for meget, og så give dig selv lov til at hvile, sige fra, søge støtte.
Det, jeg ser hos mange af de mennesker, jeg arbejder med, er, at det første, der sker, når nervesystemet får lidt mere luft, ikke er, at de bliver stærkere. Det er, at de opdager, hvor trætte de egentlig er. Det kan føles som et tilbageslag. Men det er ofte begyndelsen på noget sundere. Kender du det billede, så læs Fra emotionel udmattelse til nærvær.
Så hvis SDU's fund på et tidspunkt viser sig også at gælde mennesker, så håber jeg, vi bruger den viden til at skabe mere ro. Ikke til at skrue presset endnu mere op.
Lovgivningen og forskningen i Danmark
Selvom forskningen bevæger sig, er psilocybin fortsat ulovligt i Danmark. Svampe med psilocybin hører under lovgivningen om euforiserende stoffer, og det gælder også små mængder.
Til gengæld foregår der godkendt forskning med psilocybin herhjemme, blandt andet på Rigshospitalet, og Danmark er på den måde en del af den internationale bølge af psykedelisk forskning. Det er vigtigt, fordi regulering og sikker praksis kræver viden – ikke bare begejstring.
Vil du forstå mikrodosering fra bunden – hvad det er, hvad forskningen siger, og hvad du skal være opmærksom på – så start med nybegynderguiden til mikrodosering.
Små doser, store spørgsmål
SDU-studiet giver os ikke svaret. Det giver os bedre spørgsmål. Hvorfor ser små doser ud til at påvirke netop et område, der har med stress at gøre? Hvordan ser det ud hos kvinder? Og hvor meget af det, mennesker oplever, er stoffet – og hvor meget er rammen, intentionen og opmærksomheden?
Det er de spørgsmål, der gør feltet levende. Og det er også derfor, jeg altid vil sige: Tag forskningen alvorligt, men tag også din egen krop alvorligt. Den er stadig den mest præcise måler, du har.
Kilder
- Kiilerich, K. F. m.fl. (2023): Repeated low doses of psilocybin increase resilience to stress, lower compulsive actions, and strengthen cortical connections to the paraventricular thalamic nucleus in rats, Molecular Psychiatry.
- Syddansk Universitet (2023): Små doser svampe kan have gavnlig effekt på psykiske lidelser (pressemeddelelse).
- Fadiman, J. (2011): The Psychedelic Explorer's Guide.
- Szigeti, B. m.fl. (2021): Self-blinding citizen science to explore psychedelic microdosing, eLife.
