Autisme, Ehlers-Danlos og kronisk smerte – når krop og psyke er vævet tættere sammen end vi troede
Måske vågner du med en krop, der føles tung, øm og uforklarligt træt. Måske flytter smerterne sig fra dag til dag – en skulder den ene dag, hofterne den næste, lænden altid lidt i baggrunden. Måske føles fordøjelsen uforudsigelig: oppustet, løs, forstoppet. Og oveni kommer en uro i nervesystemet, som om du hele tiden står på kanten af alarm.
Du får at vide, at dine blodprøver er normale. At du “bare er stresset”. At du skal træne mere, spise sundere, sove bedre. Men intet føles helt som svar.
For mange med autisme bliver det et grundvilkår: kroppen larmer, uden at nogen kan samle symptomerne til en helhed. Men de senere år er forskere begyndt at se en sammenhæng, som mange allerede har mærket på egen krop: forbindelsen mellem autisme, hypermobilitet og Ehlers-Danlos syndrom.
Hvad er hypermobilitet og Ehlers-Danlos?
Når vi taler om de symptomer, mange autister genkender – smerter, træthed, urolig fordøjelse, hormonelle udsving – dukker to begreber igen og igen op: hypermobilitet og Ehlers-Danlos syndrom (EDS).
De fleste har aldrig hørt om dem. Men de kan være nøglen til at forstå, hvorfor kroppen føles ustabil, og hvorfor psyken bliver trukket med i uro og overstimulering.
Hypermobilitet betyder, at dine led kan bevæge sig længere end gennemsnittet. Det kan se fleksibelt og imponerende ud – men det kan også betyde, at dine led og muskler bruger unødigt meget energi på at holde dig stabil.
Ehlers-Danlos syndrom (EDS) er en genetisk bindevævstilstand, hvor kroppens “lim” – kollagen – er svagere eller mere elastisk. Det kan påvirke alt fra led til hud, blodkar, organer og nervesystem.
Forskning viser, at autisme og hypermobilitet/EDS forekommer sammen langt oftere end tilfældigt. En stor meta-analyse fandt, at 22–31 % af autistiske personer har klinisk påvist hypermobilitet eller EDS/HSD (Baeza-Velasco et al., 2025).
Når bindevævet ikke holder
Bindevæv lyder teknisk, men i virkeligheden er det fundamentet for hele din krop. Det er som et net, der både holder dig sammen og giver dig form. Når det er svagere eller for elastisk, begynder kroppen at kompensere.
Ledene bliver ustabile, og musklerne spænder for at holde dig samlet.
Inflammation opstår, fordi de små skader i vævet hele tiden skal repareres.
Træthed følger, fordi du bruger mere energi på at være “i krop” end de fleste andre.
Hos autistiske mennesker mærkes dette endnu stærkere. For et nervesystem, der allerede er følsomt, registrerer hvert signal – også de små – som noget, der kræver opmærksomhed. Det føles, som om kroppen hele tiden larmer.
Når organerne trækkes med ind i billedet
Bindevævet findes ikke kun i muskler og led. Det holder også dine organer på plads og støtter deres funktion. Når vævet er svagt, mærkes det ikke kun i bevægeapparatet, men også indefra:
Fordøjelsen bliver urolig: oppustethed, refluks, diarré, forstoppelse, IBS-lignende symptomer.
Blæren og bækkenet bliver påvirket: hyppig vandladning, inkontinens eller prolaps.
Hjerte og kredsløb reagerer: svimmelhed, lavt blodtryk, POTS (hurtig puls, når du rejser dig).
Lungerne kan føles svage, fordi vævet omkring brystkassen giver mindre støtte.
Immunsystemet overreagerer, fordi mastcellerne er ustabile. Det kaldes MCAS (Mast Cell Activation Syndrome) og kan give histaminintolerance, hudreaktioner og allergilignende symptomer (Monaco et al., 2022).
Her bliver det tydeligt: det er ikke bare “et tilfældigt symptom”. Hele kroppen hænger sammen gennem bindevævet – og når det ikke fungerer optimalt, spreder uro og smerte sig i systemet.
Lænden – kroppens stresshub
Når vi zoomer ind på ét område, bliver sammenhængen særlig tydelig: lænden.
Det er her, mange med hypermobilitet og Ehlers-Danlos oplever deres største stivhed og smerte. Og det er ikke tilfældigt.
Lænden er som et trafikknudepunkt, hvor muskler, nerver, organer og hormonsystem mødes. Når bindevævet er svagt, og resten af kroppen bliver for ustabil, tager lænden over som en slags “nød-anker”. Men prisen er høj: spændingen i lænden påvirker ikke kun din ryg – den trækker hele nervesystemet og hormonbalancen med sig ind i alarm.
Når hormonerne følger med
Og netop herfra går trådene videre til hormonsystemet. For når lænden spænder, sender nerverne konstant signal om fare, og binyrerne bliver presset til at producere stresshormoner. Kroppen forsøger at hjælpe dig – men konsekvensen er, at balancen mellem kortisol, kønshormoner og humørhormoner forskydes.
Kortisol er designet til at hjælpe os i akutte situationer. Men når det hele tiden er forhøjet, begynder det at “låne” ressourcer fra de hormoner, som skulle give os ro, glæde og stabilitet. Effekten viser sig lidt forskelligt hos kvinder og mænd:
For kvinder
Progesteron falder. Kroppen bruger de samme byggesten til at producere både progesteron og kortisol. Når stress fylder, prioriteres kortisol. Resultatet er mindre progesteron – og dermed mere uro, dårligere søvn, angst og voldsommere PMS eller PMDD.
Østrogen dominerer. Uden progesteron til at balancere, får østrogen lov at stå alene. Det kan føre til humørsvingninger, brystspændinger, kraftigere blødninger og øget smertefølsomhed.
For mænd
Testosteron falder. Kroppen prioriterer kortisol frem for testosteron, når stressen varer ved. Det kan give lavere energi, nedsat sexlyst, sværere ved at bygge muskelstyrke og større tendens til træthed.
Østrogenbalancen forskydes. Når testosteron falder, kan forholdet til østrogen ændre sig, hvilket kan give humørsvingninger, vægtændringer og mindre vitalitet.
For alle
Serotonin og dopamin hæmmes. Kortisol undertrykker de signalstoffer, der normalt løfter humør, motivation og søvnkvalitet. Resultatet er træthed, lavt drive, øget sårbarhed og en tung fornemmelse af tristhed.
Oxytocin falder. Kortisol dæmper også oxytocin – hormonet for tryghed og nærhed. Derfor kan du føle dig mere isoleret, selv blandt andre.
Alt dette gør, at hormonelle udsving og humørændringer føles meget voldsommere. Det er ikke, fordi du “overreagerer” – det er fordi din biologi reelt er blevet skubbet ud af balance.
Når hormonsystemet først er i ubalance, bliver psyken hurtigt trukket med. For hormoner styrer ikke bare din cyklus eller dit energiniveau – de påvirker også søvn, angstniveau og evnen til at finde ro. Et autistisk nervesystem, som i forvejen mærker alt stærkere, bliver ekstra følsomt overfor disse udsving.
Pludselig føles det, som om både krop og psyke er fanget i en spiral, du ikke selv har valgt.
Veje til støtte og regulering
Men selv spiraler kan brydes. Og det er her, små daglige skridt får en særlig betydning. Når du giver kroppen mere stabilitet og ro – gennem træning, åndedræt, kost, søvn eller fællesskab – begynder nerver og hormoner at falde til ro. Kroppen lærer gradvist, at den ikke behøver stå i alarm hele tiden.
Stabilitetstræning: styrk core, hofter og dybe rygmuskler – undgå overstræk.
Åndedræt og afspænding: træk vejret dybt ned i lænden, så nervesystemet registrerer ro.
Anti-inflammatorisk kost: grøntsager, bær, fed fisk, olivenolie. Skru ned for sukker, koffein og alkohol.
Organstøtte: probiotika, blid mavemassage, magnesium, zink.
Varme og blid bevægelse: varme bade, varmepude, rolige rotationer.
Søvnhygiejne: faste rutiner, mørke, evt. vægtet dyne.
Fællesskab: spejling i andre kan mindske følelsen af forkerthed.
Rød fluesvamp, GABA og mikrodosering – en ekstra vej til ro
Efter at have gennemgået, hvordan bindevæv, lændespændinger, organpåvirkning, hormonelle ubalancer og nervesystemintegritet alle kan skabe et stadigt alarmberedskab, bliver spørgsmålet: Er der noget, der kan hjælpe med at dæmpe alarmen – ikke ved at ignorere symptomerne, men ved at give kroppen og nervesystemet noget mere ro?
Her kommer GABA-systemet og rød fluesvamp (Amanita muscaria) ind som mulige brikker.
Hvad er GABA og muscimol
GABA (gamma-aminobutyric acid) er et af kroppens vigtigste hæmmende signalstoffer. Det hjælper med at dæmpe nervesystemet, slukke alarmlyde og give følelse af ro og restitution.
Muscimol er det aktive stof i rød fluesvamp. Det påvirker GABA-receptorerne direkte, hvilket kan medføre afslapning, senkning af nervøs spænding og mindre sanseoverbelastning.
Hvorfor er det relevant for dig med autisme & Ehlos Danlos?
Når din krop og dit nervesystem allerede reagerer kraftigt på selv små signaler — fordi bindevæv og led er ustabile, lænden ofte spænder, inflammation rummer sig i organerne — så kan et lavt niveau af GABA-aktivitet være med til, at alarmberedskabet aldrig rigtig slår fra. Mikrodosering med muscimol (eller lignende GABA-modulerende midler) kan derfor fungere som:
en støtte til nervesystemets hvilefase, så kroppen får mulighed for at “puste ud”
en måde at reducere muskelspænding (fx i lænden) der konstant er del af kompensationsmønstre
en metode til at dæmpe sanseoverbelastning og uro, der opsamles i både krop og psyke
Forholdet til psykedelisk terapi generelt
De psykedeliske stoffer, som psilocybin, LSD osv., arbejder primært gennem serotoninreceptorer og giver ofte oplevelser af indsigt, udvidet bevidsthed og følelsesmæssig bearbejdning.
Muscimol (rød fluesvamp) arbejder på GABA-systemet, som er mere “ned-kalibrerende” – altså med fokus på ro og dæmpning snarere end udvidelse.
Når du allerede har prøvet fysioterapi, kostændringer, søvnstøtte eller hormoner, kan mikrodosering med GABA-modulerende stoffer muligvis være det ekstra lag, der hjælper med at bryde alarmcirklens fastlåsning.
Hvor kan du lære mere og blive udredt?
Hvis du genkender dig selv i de her beskrivelser, kan det være en god idé at blive vurderet for Ehlers-Danlos eller relaterede hypermobilitetstilstande. En udredning kan hjælpe med at samle trådene og sikre, at du får den rette støtte – både som barn, ung og voksen.
På Ehlers-Danlos Foreningens hjemmeside kan du finde information, viden og fællesskab. Her kan du også se hvordan man kan blive udredt: ehlersdanlos.dk
