Forskningen bag

mikrodosering

OPDAG

Hvad viser mikrodoseringsstudierne egentlig – og hvor er vi stadig på vej? Her får du et jordnært overblik over den forskning, der allerede er lavet, og de spørgsmål, vi stadig er i gang med at undersøge.

Se mikrodoseringskurser

Der bliver forsket mere og mere i mikrodosering – og selvom feltet stadig er ungt, er der lavet nogle spændende studier.

Hos Mikrodoseringsinstituttet har vi samlet nogle af de forskningsresultater, der er blevet offentliggjort, så du nemt kan danne dig et overblik. For os handler det ikke om at “bevise noget”, men om at skabe et fælles fodfæste – og vise, hvad vi faktisk ved lige nu.
Studierne her spænder fra ADHD og depression til følelsesmæssig regulering, moderskab og lederskab.

Feltet er i bevægelse, og nye indsigter opstår hele tiden – både i forskningen og blandt dem, der selv arbejder med mikrodosering i praksis. Derfor ser vi også denne side som noget, der vokser og forandrer sig over tid.

Nogle studier er små og udforskende. Andre bygger på tusindvis af deltagere. Fælles for dem er, at de alle bidrager med brikker til en større forståelse af, hvordan mikrodosering påvirker os mennesker – mentalt, følelsesmæssigt og måske også spirituelt.

Hvad siger siger forskningen om mikrodosering?

Vil du hellere se studier, du selv kan deltage i? Klik her

Mikrodosering til ADHD, autisme og følelsesregulering

  • Selvstyret mikrodosering gav færre ADHD-symptomer og bedre følelsesbalance

    Over 230 voksne med ADHD, som selv begynder at mikrodosere med små doser LSD eller psilocybin, blev fulgt over fire uger. Resultaterne viste markante fald i rastløshed, indre uro og impulsivitet, samt en tydelig stigning i det generelle velvære.

    Hvorfor det er vigtigt: Det viser, at mikrodosering – brugt på hverdagsniveau – kan have reel, mærkbar effekt i det daglige. Samtidig mangler studiet en kontrolgruppe, så det er ikke klart, om det er stoffet eller forventningen, der gør forskellen.

  • Placebo-kontrolleret RCT (fase 2A) – 20 µg LSD

    Et dobbeltblindet studie med 53 voksne ADHD-patienter testede lavdosis LSD to gange ugentligt i 6 uger.

    Begge grupper (LSD og placebo) rapporterede forbedring af symptomer, men forskellen mellem grupperne var ikke signifikant. Mikrodoseringen blev dog konstateret som sikker uden alvorlige bivirkninger.

    Hvorfor det er vigtigt: Det understøtter, at mikrodosering med disse doser ikke skader – og at kontekst, intention og forventninger har stor betydning for effekten.

  • Single-dose LSD i neurotypiske deltagere

    Selv raske voksne oplevede forbedret opmærksomhed og mental præstation efter én mikrodosis LSD. Det signalerer en mulig, direkte kognitiv effekt af mikrodosering – selv uden ADHD-diagnose.

    Hvorfor det er vigtigt: Det viser, at mikrodosering kan bruges bredt som redskab til mental klarhed – og at virkningsmekanismen kan være større end blot placebo.

  • PSILAUT-studiet tester hjernefleksibilitet med lavdosis psilocybin

    I dette igangværende studie får autistiske voksne mikrodoser (2–5 mg psilocybin), mens deres hjerneaktivitet måles med EEG og fMRI. Forskerne undersøger, om mikrodosering kan støtte hjernens evne til at skifte mindre stivt mellem sanseindtryk og tanker.

    Hvorfor det er vigtigt: Hvis det lykkes, kan mikrodosering hjælpe autistiske mennesker med at opleve verden roligere og mere fleksibelt – uden at det bliver overstimulerende eller ubehageligt.

  • Reviewstudie peger på psykedelika som potentiel støtte – men også risiko

    En gennemsigtighedsoversigt viser, at psykedelika som LSD, psilocybin og MDMA kan forbedre social kontakt og humør hos personer med autisme. Samtidig advares der mod mulige negative reaktioner som angst og overstimulering.

    Hvorfor det er vigtigt: Det indikerer, at mikrodosering kan være en mildere og mere kontrolleret måde at få de positive effekter – med mindre risiko for ubehagelige oplevelser.

  • Fragile X-rotteforsøg: Mikrodoser fremmer kognition og færre gentagne mønstre

    Museforsøg med Fragile X-modellen (en autismelignende tilstand) viste, at mikrodoser af psilocybin i to uger medførte bedre indlæring og færre repetitive adfærdsmønstre – uden tegn på angst eller overstimulation.

    Hvorfor det er vigtigt: Det viser, at mikrodosering kan støtte hjernen til at opnå mere fleksibel adfærd – og uden at det bliver stressende for nervesystemet.

  • Nature-studie viser øget emotionel fleksibilitet, især ved ADHD og følelsesmæssig sårbarhed

    Et studie dokumenterer, at mikrodosering giver bedre evne til at håndtere svære følelser – mindre angst, færre udbrud og mere tilstedeværelse i følelser uden at blive styret af dem.

    Hvorfor det er vigtigt: Det peger på, at mikrodosering kan være et konkret, dagligt redskab til at skabe indre ro og følelsesmæssig stabilitet.

  • Stordata afslører forbedret søvn, lavere stress og følelsesmæssig stabilitet

    Borgerdrevne platforme som Microdose.me og Psynautics – med over 23.000 deltagere – viser, at mange mikrodoserende oplever bedre søvn, lavere stressniveau og mere jævn følelsesmæssig grundtone i deres hverdag.

    Hvorfor det er vigtigt: Det peger på, at mikrodosering kan virke som en rolig støtte til hverdagen – i bredere kredse og også for dem, der kæmper med ADHD, autisme eller PTSD.

  • Observation gennem social media-undersøgelse

    Et retrospektivt studie med 684 deltagere, ud af over 5.600 kommentarer i sociale mediegrupper, viste, at brugere primært tog Amanita som tinctur eller tørret form. Mænd rapporterede, at det mindskede stress, depressive symptomer og søvnproblemer, mens kvinder mest brugte det til smertelindring og hudproblemer. Dog opstod bivirkninger som kvalme og døsighed.

    Hvorfor det betyder noget: Det viser, at nogle mennesker rapporterer forbedring i stress og humør – men studiet er ikke klinisk, og data kan være præget af risiko for bias.

  • Toksikologi og biologi – hvad muscimol (rød fluesvamp) kan gøre

    Amanita indeholder muscimol, som er en GABA_A-receptoragonist. Det virker beroligende, angstdæmpende og søvnfremmende hos rotter og dyr . Et studie på rotter undersøgte længevarende depression i hjernen og viste, at muscimol muligvis kunne påvirke hukommelse  positivt.

    Hvorfor det betyder noget:

    Det giver et biologisk rationale for noget af det, brugere rapporterer – men det betyder ikke, at det virker hos mennesker.

Mikrodosering: Kognitiv funktion, kreativtitet og velvære

  • Ændret tidsopfattelse med LSD-mikrodosering

    Deltagere fik meget små doser LSD (5–20 µg), og forskerne undersøgte deres evne til at bedømme tid. Især ved 10 µg LSD oplevede deltagerne, at tiden gik langsommere – uden at føle sig påvirkede eller “høje”.

    Hvorfor det er vigtigt: Det viser, at mikrodosering kan påvirke hjernens basale funktioner – som perception og opmærksomhed – selv uden psykedeliske effekter. Det kan få betydning for fokus og nærvær i hverdagen.

  • Lille LSD-studie: Kortvarig forbedring i humør og energi

    Et lille kontrolleret forsøg viste, at én enkelt dosis LSD (13–20 µg) hos raske voksne gav en midlertidig stigning i energi, positivt humør og social åbenhed. Effekten varede dog kun få timer.

    Hvorfor det er vigtigt: Studiet peger på, at mikrodosering kan give et akut “løft” – men understreger samtidig, at det ikke nødvendigvis har vedvarende effekt uden en bredere kontekst eller støtte.

  • Mikrodosering øger kreativ tænkning

    Et review af flere studier viser, at mikrodosering med psilocybin over tid ser ud til at styrke både divergent (idérigdom) og konvergent (fokuseret) tænkning – særligt hos kreative fagpersoner.

    Hvorfor det er vigtigt: Det giver forskningsmæssigt rygstød til de mange brugererfaringer med øget kreativitet og fleksibilitet. Relevansen rækker fra arbejdsliv til personlig udvikling.

  • Bedre opmærksomhed og hukommelse ved mikrodosering

    Ved at give små doser LSD undersøgte forskere effekten på kognition. Resultaterne viste forbedret opmærksomhed, korttidshukommelse og en mere præcis opfattelse af tid – uden ændringer i humør.

    Hvorfor det er vigtigt: Studiet peger på, at mikrodosering kan styrke hjernens “skarphed” – noget der kan være relevant for mennesker med kognitive udfordringer eller for dem, der ønsker øget mental klarhed.

  • Mikrodosering og hjernens plasticitet

    Et review samler den nyeste viden om mikrodoseringens indvirkning på neuroplasticitet – herunder signalstoffer som BDNF og serotoninreceptorer. Meget af evidensen stammer dog fra dyreforsøg.

    Hvorfor det er vigtigt: Det åbner for muligheden, at mikrodosering ikke kun forbedrer stemning, men også støtter læring, fleksibilitet og heling i hjernen. Men vi har endnu brug for mere humanforskning.

  • 6-ugers LSD-mikrodosering gav bedre søvn og mildt løft i humør

    80 raske deltagere deltog i et dobbeltblindt, placebo-kontrolleret studie, hvor de modtog 10 mikrogram LSD hver tredje dag over seks uger (i alt 14 doser). Forskerne målte både humør, søvn, kreativitet og hjerneaktivitet (via EEG og fMRI).

    På de dage, hvor deltagerne tog LSD, oplevede de et mildt løft i humør, energi og kreativitet. Dagen efter sov de i gennemsnit 24 minutter længere – med mere dyb og REM-søvn – sammenlignet med placebogruppen. EEG-data viste tegn på ændret synaptisk aktivitet i hjernen (langtidspotentiering), som kan være tegn på øget neuroplasticitet.

    Hvorfor det er vigtigt: Dette er et af de mest omfattende og metodisk stærke mikrodoseringsstudier til dato. Det viser, at selv meget små doser LSD kan have mærkbare effekter på velvære, søvn og hjernens evne til at lære og forandre sig – uden at give en egentlig “trip”-oplevelse. Især søvndata peger på fysiologiske ændringer, der ikke let kan forklares med placebo.

Mikrodosering: PMS og PMDD

  • Mikrodoserings indflydelse på PMS

    En case-serie og kvalitative anmeldelser indikerer, at psilocybin kan påvirke den menstruelle cyklus ved at hjalp med at genoprette regelmæssige perioder og muligvis lette præmenstruelle symptomer.

    Hvorfor det betyder noget: Det viser, at psilocybin påvirker hormonelle mønstre – og peger på et biologisk potentiale for at hjælpe ved PMS/PMDD, men på nuværende tidspunkt er dokumentationen forhindret af antallet af deltagere.

  • Mål din hjerneaktivitet under mikrodosering

    Forskning i pipeline og observationer fra psykedelisk supportmiljø tyder på, at mikrodosering kan lindre PMDD-symptomer og forbedre menstruationsrelaterede humørsvingninger.

    Hvorfor det betyder noget: Planlagte kliniske undersøgelser betyder, at vi snart får konkret viden – ikke kun brugererfaringer.

  • Casestudier fra Johns Hopkins: påvirkning af menstruationscyklus

    Tre kvinder, der brugte psilocybin, rapporterede bl.a. tidligere menstruation, cyklusregulering og reemergens af udeblevne perioder (amenoré). Derudover blev estrogenniveau og timing af psilocybin anbefalet som relevant for behandlingsforløb.

    Hvorfor det betyder noget: Det støtter idéen om, at psilocybin kan påvirke hormonbalancen og styrke psykologisk/menstruel trivsel – men kræver større studier.

  • Psykedelisk forskning: Samspil mellem hormonsystem og stressrespons

    Eksperter ved Johns Hopkins forklarer, at psilocybin påvirker både HPG-aksen (menstruationshormoner) og HPA-aksen (stressreaktion), og at hormonsvingninger kan ændre den psykedeliske oplevelse.

    Hvorfor det betyder noget: Forståelsen af denne sammenhæng gør det muligt at planlægge tidspunkter i cyklus for mikrodosering – fx under ægløsning eller lutealfase – og kan øge effekt og sikkerhed.

  • Mekanismer: Psilocybin reducerer amygdala-reaktivitet

    Forskning viser, at psilocybin kan reducere amygdala-reaktionen på negative stimuli – særligt i lutealfasen, hvor kvinder med PMDD ofte har øget følelsesmæssig sårbarhed.

    Hvorfor det betyder noget: Det giver en biologisk forklaring på, hvordan psilocybin kan dæmpe humørstyrt og angst før menstruation.

  • Første LSD-formatterede studier mod PMS/PMDD

    En ny klinisk formel kaldet MB22001, baseret på lavdosis LSD, er under udvikling som behandling for PMS/PMDD. Forsøg er netop igangsat med titrerbar, doseret LSD.

    Hvorfor det betyder noget: Det er de første målrettede humanforsøg på psykedelika mod PMS/PMDD – et væsentligt skridt mod klinisk anerkendelse.

  • Måling med NIRS: PMS/PMDD og følelsesregulering

    En studie brugte nær-infrarødt lys (NIRS) til at måle præfrontal hjerneaktivitet hos 46 personer (PMS, PMDD, kontrol). PMDD-gruppen viste forskellig respons under lutealfasen – dvs. psykologisk sårbarhed er målebar.

    Hvorfor det betyder noget: Det dokumenterer, at PMDD har en neurologisk basis – og psykologiske interventioner, inkl. mikrodosering, kan bygges på solid neurovidenskab.

Mikrodosering: Angst, depression & PTSD

  • Største kliniske studie til dato – 233 patienter

    Ét studie viste, at én dosis på 25 mg psilocybin kombineret med støttende terapi gav markant forbedring af depressive symptomer efter 3 uger – effekten holdt i op til 3 måneder. Forsøget blev gennemført på 22 centre i Europa og Nordamerika – herunder Danmark ().

    Hvorfor det betyder noget: 25 mg-dosis er vist at være aldrig før set effektiv – kun den klarer at ramme den store virkningstruktur, som patienter med behandlingsresistent depression har brug for. Det bekræfter, at psilocybin kan være en varig og potentiel gamechanger, også uden traditionel antidepressiv medicin – og som en konkret behandlingsmulighed i psykiatri.

  • Effekten afhænger af dosis

    Et stort klinisk studie undersøgte, hvordan forskellige mængder psilocybin påvirker symptomer på depression. Deltagerne fik enten 1 mg (næsten placebo), 10 mg eller 25 mg psilocybin én gang – og blev derefter fulgt tæt. Resultatet var tydeligt: De, der fik 25 mg, oplevede den største forbedring i humør og depressive symptomer, mens de lavere doser havde langt mindre effekt. Effekten blev målt med et standardiseret depressionsværktøj (MADRS), og forskellen var markant.

    Hvorfor det er vigtigt: Studiet viser, at dosis virkelig gør en forskel. Det er ikke tilfældigt, hvor meget man tager – den rette mængde er afgørende for, om du faktisk får en positiv effekt. Det her er vigtigt viden for både terapeuter og dem, der overvejer behandling.

  • Placebokontrolleret mikrodoseringsstudie viser effekt – men kun i deltagernes oplevelse

    191 brugere, der mikrodoserede, blev via en selvblindingsmetode tildelt enten psilocybin eller placebo i et dobbeltblindt, citizen-science-design. Efter 4 uger rapporterede begge grupper forbedringer i humør, velvære og energi – men der var ingen signifikant forskel mellem dem.

    Hvorfor er det vigtigt: Det er den største kontrollerede undersøgelse af mikrodosering til dato og viser, at psykologien bag forventning – ikke selve stoffet – kan forklare mange oplevede gevinster. Det betyder, at mikrodosering med fordel kan understøttes af rammer og intention – men at man skal være realistisk omkring, hvad stoffet i sig selv bidrager med.

  • Hjerne­effekt på netværksniveau – fMRI og neural integration

    Efter én psilocybin-session viste fMRI-skanninger, at hjernen blev mere sammenhængende. Der var mindre “modularitet” – dvs. hjernens forskellige netværk kommunikerede bedre med hinanden. Samtidig faldt aktiviteten i det default-mode-netværk (DMN), som typisk er overaktivt ved depression.

    Hvorfor det betyder noget: Biologien bakker op – positive følelser og bedre tankeskyderi har konkret støtte i hjernens netværksstruktur. Det giver håb om, at behandlingseffekten ikke kun er mental, men også strukturel.

  • Open-label: Én dosis rakte

    I et åbnet (open-label) forsøg deltog patienter, som enten ikke kunne gennemføre blindede forsøg, eller som stod uden effektiv behandling. Her fik de 25 mg psilocybin, og fik fuldt terapiforløb. Resultatet viste, at 70–80 % rapporterede betydelig symptomforbedring, og ca. 40 % oplevede remission.

    Hvorfor det betyder noget: Open-label er mindre objektive end RCT, men dette studie viser, at effekten er så stor og tydelig, at den er mærkbar også uden blinding – hvilket har stor betydning for patienter i reelle kliniske situationer.

  • FDA’s Breakthrough Therapy‑status for psilocybin – hvad betyder det?

    I 2018 blev psilocybin officielt udpeget af den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA som en “Breakthrough Therapy” til behandling af behandlingsresistent depression, og i 2019 blev statusen udvidet til også at gælde for moderat til svær depression  . Dette er stort – det markerer FDA’s vurdering om, at psilocybin kan være et gennembrud for patienter, hvor almindelig medicin ikke hjælper.

    Hvad betyder Breakthrough‑status?

    Hurtigere godkendelsesproces: Lægemidlet får prioritet hos FDA – de hjælper aktivt med at planlægge forsøg, og behandlingen kan igennemgang hurtigere til godkendelse ().

    Målrettede kliniske studier:
    Udviklerne arbejder tæt sammen med FDA om forsvarsdesign, dosering, varighed og sikkerhed – alt skal være klinisk robust ().

    Signalværdi:
    Når FDA giver denne status, er det fordi, tidlige studier viser resultater — fx kraftige forbedringer hos behandlingresistente patienter – i forhold til eksisterende behandlinger

  • SSRI mindsker psilocybin-effekt – data fra Johns Hopkins

    Studier viser, at hos patienter, der er på SSRI eller HDRI’er som escitalopram eller venlafaxin, er psilocybin-effekten op til halveret – helt op til 3 måneder efter seponering.

    Hvorfor det betyder noget: For dig, der vil mikrodoserer eller gennemføre psykedelisk terapi, er det afgørende at planlægge medicinstop mindst 3 måned før behandlingsdag – for at opleve den fulde psykologiske effekt.

  • Bedre respons uden SSRI i systemet

    Flere studier viser, at virkningen af psilocybin – både ved mikrodosering og højdoseterapi – bliver klart stærkere, når man ikke samtidig tager SSRI. Det skyldes, at SSRI påvirker de samme serotoninreceptorer og derfor kan dæmpe eller forstyrre effekten af psilocybin.

    Hvorfor det er vigtigt: Hvis du bruger SSRI, er det vigtigt at vide, at det kan blokere for den fulde virkning af mikrodosering. Mange oplever først følelsesmæssig forløsning og varig bedring i humør, når kroppen har fået tid til at nulstille receptorerne. Det gør udtrapning til en vigtig forberedelse, som altid bør ske langsomt og med støtte fra en fagperson med viden om psykedelisk terapi.

  • Mikrodosering giver bedre humør og mindre angst

    I 30 dage sammenlignede forskerne 953 mikrodoserende deltagere med 180, der ikke gjorde det. Mikrodosere rapporterede signifikant bedre humør, mindst angst og bedre mental funktion, uanset normal alder og køn.

    Hvorfor det betyder noget: Med kontrolgruppen bliver evidensen stærkere – brugerne oplever reel hverdagsfordel, mere end blot forventninger.

  • 4.050 mikrodosere rapporterer bedre mental balance

    Studie i Scientific Reports viser, at mikrodosere har lavere niveauer af angst, depression og stress end ikke-mikrodoserende deltagere.

    Hvorfor det betyder noget: Det understøtter naturlig brug og viser, at mikrodosering i større skala opleves som stabil støtte for mental trivsel – også uden diagnosticeret behov.

  • Rotteforsøg viser biologisk basis for mikrodosering

    Dyrestudier viser, at lav dosis psilocybin kan øge rotters stressresiliens, undgå angst-symptomer og øge velbehag – uden faresignaler.

    Hvorfor det betyder noget: Det giver biologisk substans til brugeres oplevelser – ikke kun placebo, men faktisk measurable ændringer i hjernen og adfærd.

  • Opsamling fra brugeroplevelser – mindre angst og bedre balance

    Opsamling på brugerfortællinger og undersøgelser af mikrodosering. Mange fortæller, at små doser psilocybin hjælper dem med at føle sig roligere, mere afbalancerede og mindre ængstelige. Artiklen citerer også forskere, der understreger, at feltet stadig er i udvikling.

    Hvorfor det er vigtigt: Selvom det ikke er et akademisk studie, viser det, hvordan offentligheden og brugere oplever mikrodosering – og hvordan det kan hjælpe med at skabe interesse og fremtidig forskning.

  • Psilocybin-assisteret terapi mindsker PTSD-symptomer hos traumatiserede patienter

    Deltagerne modtog en eller flere sessioner med psilocybin kombineret med psykoterapi. De oplevede markante reduktioner i PTSD-symptomer, mindre tilknytningsangst og følelsesmæssig afstumpning – og bedre selvaccept og tilgivelse.

    Hvorfor det er vigtigt: Det er et af de første studier, der viser, at psilocybin kan lette traumerelaterede symptomer på en dybtgående måde – med konkret positiv effekt i den virkelige verden.

  • Forskning peger på nedsat PTSD, depression og angst hos krigsveteraner

    Studier blandt veteraner viser, at terapeutisk brug af psilocybin eller lignende stoffer kan nedbringe PTSD, angst, pessimisme og depression, og styrke følelsesmæssig udholdenhed.

    Hvorfor det er vigtigt: Det peger på, at psykedelisk terapi kan være banebrydende for en ellers hårdt ramte gruppe – veteraner med alvorlige traumer.

  • MDMA-assisteret psykoterapi reducerer PTSD dramatisk

    Flere RCT-studier med MDMA + psykoterapi viste, at 83 % af deltagerne ikke længere opfyldte kriterierne for PTSD to måneder efter behandling, mod 25 % i kontrolgruppen. Effekten holdt i op til 3,5 år ved opfølgning.

    Hvorfor det er vigtigt: MDMA bliver FDA-godkendt som breakthrough therapy – og disse resultater bekræfter, at psykedelisk terapi kan være mere effektiv end traditionel behandling.

  • Preklinisk: Psilocybin hjælper med at udrydde frygtrespons

    Forskerne gav rotter 2,5 mg/kg psilocybin før frygtbetingning. Resultatet var markant: dyrene viste mindre frygt (målt som “freezing”) op til 7 dage efter, og hjerneanalyser viste øget dendritisk tæthed, højere BDNF og mTOR-niveauer og flere nyproducerede neuroner i hippocampus. Samtidig blev frygtresponsen genindlært og intakt.

    Hvorfor det er vigtigt: Det viser en konkret, biologisk effekt: psilocybin kan hjælpe med at “slukke” for frygtrelateret adfærd og støtte hjernens evne til at regenerere – det biologiske fundament for, hvorfor psykedelisk terapi kan være effektiv mod traumer og PTSD.