For tyve år siden var ordet "psykedelisk" noget, man forbandt med batikskjorter og politirazziaer. I dag står det i nogle af verdens mest ansete medicinske tidsskrifter. Psilocybin og MDMA bliver testet i placebokontrollerede forsøg, og i København undersøger forskere, hvad musikken i ørerne betyder, når mennesker med depression får psilocybin. Men hvad viser forskningen egentlig – og hvad viser den ikke? For mellem overskrifterne om "revolution" og skepsisen om "hype" er der en mere interessant og mere ærlig historie.
Er du helt ny i emnet, så start med grundartiklen Hvad er psykedelisk terapi? Her dykker vi ned i forskningen.
Fra tabu til tidsskrifter
Psykedelika er ikke nye i psykiatrien. I 1950'erne og 60'erne blev LSD undersøgt i tusindvis af patienter, også i Danmark. Så kom forbuddene, og forskningen gik i stå i årtier. Det er først siden starten af 2000'erne, at feltet for alvor er vågnet igen – denne gang med moderne metoder: randomisering, placebogrupper, hjernescanninger og lange opfølgninger.
Det er vigtigt at have med, fordi det forklarer, hvorfor begejstringen er så stor. Vi har ikke fået mange nye idéer i behandlingen af depression i årtier. Når et felt så pludselig viser resultater, der ligner noget nyt, er det fristende at kalde det et gennembrud. Men nyt er ikke det samme som bevist.
Hvad forskningen faktisk har vist
Her er nogle af de studier, der har flyttet feltet – og hvad de ærligt kan bære:
- Depression (Johns Hopkins, 2020). 24 voksne med depression fik to sessioner med psilocybin kombineret med terapi. Efter fire uger havde 71 % et klinisk betydeligt respons. Et lille studie uden en rigtig placebogruppe, men det satte gang i større forsøg verden over.
- Psilocybin mod et almindeligt antidepressivum (Imperial College London, 2021). Psilocybin blev sammenlignet med SSRI-præparatet escitalopram. På studiets primære mål var der ikke en sikker forskel mellem de to. På flere sekundære mål klarede psilocybin sig bedre – men det er netop sekundære mål, og dem skal man læse med forsigtighed.
- Angst og depression ved livstruende sygdom (Johns Hopkins og NYU, 2016). Kræftpatienter med angst og depression fik én session med psilocybin. Mange beskrev en dyb følelse af mening og fred, og effekten holdt for mange i månedsvis.
- MDMA og PTSD (MAPS, 2021). I et fase 3-forsøg opfyldte 67 % af deltagerne i MDMA-gruppen ikke længere kriterierne for PTSD efter behandlingen. Alligevel afviste den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA i august 2024 at godkende behandlingen og bad om flere forsøg – blandt andet på grund af spørgsmål om studiedesign og dataindsamling.
- Australien går foran (2023). Som det første land i verden tillod Australien fra juli 2023, at særligt godkendte psykiatere kan ordinere psilocybin mod behandlingsresistent depression og MDMA mod PTSD. Det er et lille, stramt reguleret system – men et vigtigt signal.
Billedet er altså lovende, men ikke færdigt. Det er dét, de fleste seriøse forskere selv siger.
Danmark på landkortet: Rigshospitalet
Danmark spiller en mere central rolle i feltet, end mange ved. På Rigshospitalets Neurobiologisk Forskningsenhed har professor Gitte Moos Knudsen og hendes kolleger i en årrække brugt hjernescanninger til at forstå, hvad psilocybin gør i hjernen. Et af de interessante fund er, at netværk, der normalt holder sig adskilt – blandt andet det såkaldte default mode network, som er aktivt, når vi dagdrømmer og tænker på os selv – begynder at tale mere sammen.
Det er en mulig forklaring på, hvorfor mange beskriver en oplevelse af, at selvet bliver mindre fast, og at gamle tankespor mister grebet. Men forskerne er selv forsigtige: At to ting sker samtidig i hjernen, betyder ikke, at den ene forårsager den anden.
Musikken som medterapeut
Et af de mest spændende danske studier ledes af lektor og psykolog Dea Siggaard Stenbæk. Her undersøger forskerne, hvad musik betyder for både selve oplevelsen og den antidepressive virkning hos mennesker med depression. Nogle deltagere får musik under sessionen, andre ikke – og nogle får en så lille mængde psilocybin, at den fungerer som en aktiv placebo.
Det lyder måske som en detalje. Det er det ikke. For det rammer lige ned i et af feltets store spørgsmål: Hvor meget af virkningen kommer fra stoffet – og hvor meget fra rammen omkring det? Det kan du læse mere om i Set og setting.
Det, overskrifterne sjældent fortæller
Hvis du kun læser overskrifterne, kunne du tro, at psykedelisk terapi er en mirakelkur, der bare venter på et stempel. Her er de forbehold, jeg synes, alle bør kende:
- Det er svært at blinde. De fleste deltagere ved godt, om de har fået et psykedelisk stof. Det gør det svært at adskille stoffets virkning fra forventningens.
- Deltagerne er nøje udvalgte. Mennesker med psykose, bipolar lidelse eller visse andre tilstande er typisk udelukket. Resultaterne gælder ikke automatisk for alle.
- Effekten holder ikke for alle. Nogle får det markant bedre i lang tid. Andre får det bedre i nogle uger og falder så tilbage.
- Svære oplevelser er en del af det. Angst, forvirring og overvældelse under en session er ikke sjældne. I en tryg ramme kan de være meningsfulde. Uden en ramme kan de være skadelige.
- Terapien er ikke en bisag. I næsten alle de forsøg, der har vist gode resultater, var stoffet pakket ind i grundig forberedelse og opfølgning.
Det betyder ikke, at feltet er hype. Det betyder, at det er ægte forskning – med alt, hvad det indebærer af usikkerhed, forbehold og "vi ved det ikke endnu".
Min terapeutiske pointe: Det er ikke stoffet, der heler – det er det, du gør med åbningen
Når jeg læser forskningen, er det ikke de flotte procenter, der gør mest indtryk på mig. Det er det mønster, der går igen i næsten alle studierne: Stoffet åbner noget. Men det er forberedelsen, relationen og integrationen, der afgør, hvad der kommer ud af åbningen.
En psykedelisk oplevelse kan vise dig, hvor du har holdt vejret i tyve år. Den kan bringe sorg, ømhed eller vrede op til overfladen. Den kan give en følelse af forbundethed, der er svær at sætte ord på. Men den laver ikke dit liv om for dig. Den viser dig en dør. Du skal selv gå igennem den – og det sker ikke på én dag.
Det er derfor, jeg arbejder så meget med kroppen og nervesystemet før og efter. Et system, der er i alarmberedskab, har svært ved at give slip. Og et system, der ikke får hjælp til at lande bagefter, risikerer at gribe oplevelsen som en historie i stedet for at lade den forandre noget. Integration er ikke en eftertanke. Det er dér, det egentlige arbejde sker. Læs mere i Psykedelisk integration i praksis.
Overvejer du en psykedelisk rejse med forberedelse, en terapeut ved din side og grundig integration bagefter? Læs om vores 1:1 psykedeliske forløb – alle starter med en screeningssamtale.
Er det noget for dig?
Psykedelisk terapi er ikke for alle, og det skal det heller ikke være. Har du selv – eller har du nære familiemedlemmer med – psykose eller bipolar lidelse, eller tager du visse typer medicin, kan det være forbundet med reel risiko. Derfor begynder enhver god proces med en grundig screening og en ærlig samtale. Læs om risici ved psykedelisk terapi.
I Danmark er psilocybin og MDMA kun tilgængelige som behandling inden for forskningsforsøg. Hvis du kæmper med svær depression, angst eller traumer, så tal med din læge – og hvis du har tanker om at gøre en ende på dit liv, så ring til Livslinien på 70 201 201. Du skal ikke stå alene med det.
Er du mere nysgerrig på de små doser end de store, så læs Mikrodosering vs. makrodosering: hvad er forskellen?
Fremtidens helbredelse – eller fremtidens forståelse?
Måske er det største bidrag fra den psykedeliske forskning ikke et nyt lægemiddel. Måske er det en ny måde at forstå heling på. At forandring ikke kun handler om at justere kemien, men om at skabe en oplevelse, der er stærk nok til at rokke ved de mønstre, vi har bygget vores liv op omkring – og så give den tid, tryghed og relationer nok til, at noget nyt kan slå rod.
Det er ikke et quick fix. Det er det modsatte. Det er en invitation til at gå dybere, end vi plejer. Og forskningen er kun lige begyndt at forstå, hvad det kan betyde.
Kilder
- Davis, A. K. m.fl. (2020): Effects of psilocybin-assisted therapy on major depressive disorder: a randomized clinical trial, JAMA Psychiatry.
- Carhart-Harris, R. m.fl. (2021): Trial of psilocybin versus escitalopram for depression, New England Journal of Medicine.
- Griffiths, R. R. m.fl. (2016) og Ross, S. m.fl. (2016): studier af psilocybin hos kræftpatienter, Journal of Psychopharmacology.
- Mitchell, J. M. m.fl. (2021): MDMA-assisted therapy for severe PTSD: a randomized, double-blind, placebo-controlled phase 3 study, Nature Medicine.
- Danmarks Frie Forskningsfond: Dea Siggaard Stenbæks projekt om musik og psilocybin.
- Videnskab.dk: Tre ting vi har lært af forsøg med psykedeliske stoffer.
