Det samme stof. Den samme dosis. To helt forskellige oplevelser. I et lunt rum med et menneske, du stoler på, kan det åbne for lettelse, tårer og indsigt i noget, du har båret på i årevis. Til en larmende fest, hvor nogen pludselig banker på døren, kan det blive seks timer, hvor du prøver at overbevise dig selv om, at verden ikke er ved at gå under. Forskellen er ikke kemien. Forskellen hedder set og setting – og det er måske det vigtigste begreb i hele det psykedeliske felt.
Et forstørrelsesglas, ikke en tryllestav
Set og setting beskriver samspillet mellem din indre tilstand (set) og de ydre rammer, du befinder dig i (setting), når du tager et psykedelisk stof. Begrebet blev populariseret af Timothy Leary og hans kolleger i 1960'erne, men tankegangen er ældre. Allerede i 1950'erne opdagede de første forskere og behandlere, at rummet, musikken og relationen til den, der guidede, betød enormt meget for, hvordan oplevelsen forløb.
Den enkleste måde at forstå det på er denne: Psykedelika tilfører ikke noget nyt. De forstørrer det, der allerede er der. Bærer du på bekymring, kan oplevelsen trække i en angstfuld retning. Er du åben, nysgerrig og tryg, kan den samme oplevelse folde sig ud som indsigt, glæde eller dyb ro.
Psykedelika er med andre ord et forstørrelsesglas. Og et forstørrelsesglas er kun så godt som det, du holder det hen over.
Set: det, du bringer med ind i rummet
Dit set er dit indre klima. Det er ikke kun dit humør på dagen, men hele den bagage, du har med – også den, du ikke ved, at du har pakket. Når jeg taler med mennesker før en psykedelisk proces, kigger vi især på:
- Intentionen. Hvorfor vil du det her? Er det for at møde noget – eller for at flygte fra noget? Psykedelika er elendige flugtbiler. De har det med at køre dig direkte hen til det, du prøver at undgå.
- Nervesystemet. Hvordan sover du? Hvor presset er du? Et nervesystem, der allerede kører i højeste gear, oplever ikke en psykedelisk oplevelse som åbning. Det oplever den som mere input.
- Livssituationen. Står du midt i en skilsmisse, en krise eller en periode med psykisk ustabilitet, er det sjældent det rette tidspunkt.
- Forventningerne. Venter du et spirituelt fyrværkeri, kan selv en meningsfuld oplevelse føles som en skuffelse. Forventninger er en del af set – også de urealistiske.
- Relationerne. Har du mennesker omkring dig, der kan tage imod dig bagefter? Eller står du alene med det, der åbner sig?
Ingen af de spørgsmål har et rigtigt svar. Men de har et ærligt svar. Og det er det ærlige svar, der afgør, om tidspunktet er klogt.
Setting: rummet, menneskerne – og samfundet
Settingen er alt det udenfor dig. Rummet, lyset, temperaturen og musikken. Menneskerne, der er til stede, og hvordan de opfører sig. Men også noget meget større, som vi sjældent tænker over.
Forskeren Ido Hartogsohn har vist, hvordan et samfunds normer, lovgivning og kollektive forestillinger farver selve den psykedeliske oplevelse. I 1950'ernes psykiatri blev LSD set som et stof, der efterlignede psykose – og mange fik psykoselignende oplevelser. I 1960'ernes modkultur blev det set som en vej til oplysning – og mange fik spirituelle oplevelser. Stoffet var det samme. Fortællingen var ikke.
Det gælder også her og nu. I Danmark er psilocybin og LSD ulovlige. Og når noget foregår i et kriminaliseret felt, følger hemmeligholdelse, usikkerhed og frygt med som usynlige gæster i rummet. Et helt almindeligt møde med en fremmed kan pludselig vække mistanke og anspændthed. Den samme situation i en lovlig, accepteret ramme ville føles helt anderledes.
Og så skal vi være ærlige om, hvem forskningen handler om. En gennemgang fra 2018 af Michaels m.fl. viste, at langt størstedelen af deltagerne i de kliniske psykedeliske studier var hvide. Hvad der føles trygt, hvordan man forholder sig til det spirituelle, og hvordan man oplever en autoritet i rummet, er kulturelt formet. Det betyder, at vores viden om set og setting stadig er bygget på et ret smalt udsnit af menneskeheden.
Hvad forskningen peger på
Moderne psykedelisk forskning tager set og setting meget alvorligt. Forskere som Robin Carhart-Harris har argumenteret for, at konteksten ikke bare er en ramme om behandlingen – den er en aktiv del af den. Psykedelika gør os mere påvirkelige over for omgivelserne, og derfor betyder omgivelserne mere, ikke mindre.
Det er også derfor, de kliniske forsøg ligner det, de gør: et roligt, varmt rum, der ligner en dagligstue mere end et hospital. Øjenmaske og nøje udvalgt musik. Grundig forberedelse og to erfarne guider, som deltageren har mødt flere gange inden. Mange steder får deltagerne et enkelt mantra med sig ind i oplevelsen: Tillid. Giv slip. Vær åben.
Forskningen peger på, at hvor rammerne er trygge og støttende, rapporteres der færre ubehagelige oplevelser, mens stramme, sterile eller fremmedgørende rammer øger risikoen for angst og uro. Det er ikke en garanti. Men det er et mønster, der går igen, både i studierne og i de online-fællesskaber, hvor folk deler erfaringer: Langt de fleste beretninger om skræmmende oplevelser handler ikke om stoffet. De handler om et forkert sted, et forkert tidspunkt eller forkerte mennesker.
Fem kendetegn ved en tryg ramme
Når jeg ser på, hvad der går igen i de rammer, hvor psykedeliske oplevelser bliver meningsfulde frem for kaotiske, er det disse fem ting:
- Grundig forberedelse. Samtaler før selve oplevelsen, hvor intention, forventninger, frygt og historik bliver talt igennem. Ingen burde gå ind i en psykedelisk proces uden at have mødt den, der skal holde rummet.
- Screening. En ærlig vurdering af, om tidspunktet og personen passer – herunder psykisk historik, medicin og helbred. Nogle gange er det mest omsorgsfulde svar et "ikke nu".
- Et rum, hvor kroppen kan slappe af. Varme, ro, privatliv, dæmpet lys og ingen risiko for forstyrrelser. Musik, der er valgt med omhu, fordi den påvirker nervesystemet direkte.
- Et nærværende menneske. En erfaren guide, der ikke selv er påvirket, og som kan blive rolig, også når noget uventet opstår. Relationel usikkerhed bliver forstærket under psykedelika – og relationel tryghed gør det samme.
- En plan for bagefter. Tid til at lande, mennesker at tale med og en struktur for integration. En oplevelse slutter ikke, når virkningen aftager.
Er du i tvivl om, hvorvidt tidspunktet er det rigtige for dig? I vores 1:1 psykedeliske forløb starter vi altid med en screeningssamtale, hvor vi sammen kigger på dit set, før du går videre.
Min terapeutiske pointe: Dit nervesystem er det første rum
Når folk tænker på setting, tænker de ofte på puder, lys og den perfekte playliste. Og det betyder noget. Men det rum, der betyder allermest, er dit eget nervesystem.
Det, jeg ser igen og igen i mit arbejde, er, at mennesker undervurderer, hvor meget kroppen bringer med sig. Man kan sagtens sige "jeg er klar" med hovedet, mens kroppen står med hænderne knyttet og vejret holdt. Psykedelika lytter mere til kroppen end til pressemeddelelsen fra hovedet.
Derfor handler forberedelse ikke kun om at tænke de rigtige tanker. Det handler om at lære at regulere sig selv: at mærke, hvornår man spænder op, at kunne trække vejret ned i maven, at kunne lægge en hånd på brystet og sige "jeg er her". Det er færdigheder, man kan øve. Og de er guld værd, når oplevelsen bliver intens – ikke for at stoppe den, men for at kunne blive i den.
Svære oplevelser er heller ikke det samme som dårlige oplevelser. Nogle af de mest meningsfulde forløb, jeg kender, har rummet angst, sorg og modstand. Forskellen er, om man stod alene i det, eller om der var en ramme, der kunne holde det.
Set og setting gælder i øvrigt også ved små doser. Det kan du læse mere om i begynderguiden til mikrodosering og i Mikrodosering vs. makrodosering.
Set og setting slutter ikke, når rejsen gør
Du kan aldrig kontrollere alt, hvad der opstår under en psykedelisk oplevelse. Det er heller ikke meningen. Men du kan skabe en ramme, der gør det mindre tilfældigt. En ramme, der gør det mere sandsynligt, at rejsen bliver tryg, sammenhængende og meningsfuld.
Og her er det, de fleste glemmer: Set og setting gælder også bagefter. De dage og uger, der følger, er et nyt rum. Kommer du hjem til et liv, der presser dig, og til mennesker, der ikke forstår, hvad du har været igennem, kan selv den smukkeste indsigt visne. Kommer du hjem til ro, støtte og tid, kan den slå rødder. Det er her, integrationen begynder – og her, en psykedelisk oplevelse bliver til et levet liv. Vil du forstå, hvordan det hele hænger sammen i en terapeutisk ramme, så læs Hvad er psykedelisk terapi?
Psykedelika er kraftfulde. Men de er aldrig stærkere end det menneske og det rum, de møder.
Kilder
- Hartogsohn, I. (2020): American Trip: Set, Setting, and the Psychedelic Experience in the Twentieth Century, MIT Press.
- Carhart-Harris, R. L. m.fl. (2018): Psychedelics and the essential importance of context, Journal of Psychopharmacology.
- Michaels, T. I. m.fl. (2018): Inclusion of people of color in psychedelic-assisted psychotherapy: a review of the literature, BMC Psychiatry.
