Mikrodosering med
rød fluesvamp

BRUGSGUIDE & VIDEN

Denne side er kun til dig, der har fået produktet udleveret af os. Den er ikke offentligt linket.

✔ Dosering: 2–8 dråber pr. gang, op til 3 gange dagligt (morgen • middag • aften inden sengetid).

✔ Start lavt: 2 dråber én gang dagligt i 2–3 dage. Gå langsomt frem, mærk kroppen, og øg først, hvis du føler dig tryg.

✔ Maksimal daglig dosis: er individuel – find din sweet spot. For nogle er det 2–4 dråber per dosering, for andre 6–8.

Mikrodosering: Sådan starter du


7 dages indfasning


Dag 1–2: 2 dråber om morgenen

Dag 3–4: 2 dråber morgen + middag

Dag 5–7: 2–4 dråber morgen/middag/aften afhængigt af respons

Efter første uge kan du selv regulere. Mindre, hvis du ønsker lethed og vågenhed. Lidt mere, hvis du søger dybere ro eller bedre søvn.
OBS: tager du dem om aftenen og mærker træthed, så reager på denne træthed inden effekten aftager ved at gå i seng.

Kombination med mikrososering af psilocybin


✔ På psilocybin-dage: Morgen = psilocybin. Rød fluesvamp om aftenen inden sengetid.

På dage uden psilocybin: Følg den almindelige rytme (op til 3× dagligt).

Mange oplever, at rød fluesvamp giver jordkontakt og blødhed i nervesystemet, mens psilocybin åbner for indsigt og perspektiv. Sammen kan de balancere hinanden – rød fluesvamp som jord, psilocybin som himmel.

Forventede virkninger


En mild beroligelse af nervesystemet, mere ro i kroppen

  • Dybere søvn, ofte med mere levende og symbolske drømme

  • Følelse af at være mere forbundet til naturen og til din egen krop

  • Fornemmelse af balance og centrering i perioder med overstimulation

Hvis du mærker uønskede reaktioner: Svimmelhed, træthed eller uro er som regel tegn på, at dosis er for høj. Justér nedad. Kroppe reagerer forskelligt, og det er helt normalt at skulle finde sin egen vej.

Hvad sker der i kroppen?


Rød fluesvamp rummer to naturlige stoffer, der føles meget forskelligt i kroppen:

  • Muscimol – det er her, roen kommer fra. Det kan føles som at få kroppen sat i hviletilstand, så nervesystemet slapper af, søvnen bliver dybere, og drømmene mere levende.

  • Ibotensyre – det er den del, der kan skabe uro og overstimulation, især hvis svampen er rå eller ikke bearbejdet. Den kan give kvalme eller rastløshed i højere mængder.

Når svampen tørres og opvarmes, forvandles en stor del af ibotensyren til muscimol. Det betyder, at et produkt, der er tilberedt og lavet til tinktur, bliver langt mere blidt og roligt i sin virkning. Man kan sige, at processen “skruer ned” for det urolige og “skruer op” for det rolige.

Derfor opleves tinkturen oftest som en blid støtte til krop og sind – mere jordforbindelse, ro og drømmearbejde, frem for uro eller kvalme.

Varighed: Effekten mærkes som regel efter 30–120 minutter og kan vare 6–8 timer. Mange oplever, at drømmene er tydeligere i 1–2 døgn efter.

Drømme og underbevidsthed


Mange beskriver, at drømmene bliver mere levende, detaljerede eller symbolske. Dette kan bruges aktivt:

  • Skriv drømme ned om morgenen. Ofte rummer de temaer, der spejler dit liv lige nu.

  • Se efter mønstre. Gentagne symboler kan være signaler fra underbevidstheden.

  • Brug drømmene terapeutisk. Nogle oplever, at gamle minder eller følelser bearbejdes i drømmene.

Rød fluesvamp kan opleves som en stille “drømmelærer”, der arbejder sammen med kroppen i hvile.

Rød fluesvamp er kendt fra mange kulturer, ofte brugt i ritualer og til at støtte søvn og hvile.

  • I mikrodoser opleves den sjældent som “psykoaktiv” i klassisk forstand – den arbejder mere subtilt.

  • Over tid kan små daglige impulser hjælpe nervesystemet med at finde en mere stabil rytme.

Praktisk viden


Opbevaring


  • Opbevar køligt og mørkt.

  • Ryst flasken let før brug.

  • Brug ikke, hvis væsken ændrer farve eller lugt markant.

FAQ

  • Ja, men mange har glæde af små pauser, fx 5 dage og så 2 dage af.

  • I mikrodoser er virkningen mild og rolig. Hvis du føler dig omtåget, er dosis sandsynligvis for høj

  • Det kan sagtens kombineres. Læg mærke til, om koffein forstyrrer din søvn.

  • De kan supplere hinanden fint, hvis de tages adskilt på dagen. Rød fluesvamp giver jordforbindelse, psilocybin åbner for indsigter.